Når jeg ser mig omkring er der altid ekstra travlt op til sommerferien.
Vi skal nå en masse - det gælder både i arbejdslivet og i privatlivet.
På arbejdet har du travlt med at nå de opgaver du har lovet,
- så travlt at du ikke når at kigge på det, som du har bedt andre om have klar til dig.
Din indbakke eksploderer med e-mails, alt lige fra sommerhilsner til nye opgaver.
Sommerafslutninger og studentergilder
I privatlivet skal du til sommerafslutning i skole og børnehave - og i sportsklubben !
Og hov - pludselig er vennernes "Lille Peter" student - og der er sommerfest på arbejdet.
Vinduerne skal vaskes og græsset skal slåes inden naboer kommer forbi til grillaften...osv...osv...
Det er i grunden lidt tragikomisk - Hvorfor skal vi pludselig nå så meget på så kort tid?
Er det den dårlige samvittighed, et for stort ambitionsniveau eller perfektionisten der slår til?
Jeg tror, det er lidt en blanding af det hele.
Skru ned for ambitionerne og sænk farten!
Lad dig ikke vælte at denne pludselige travlhed - SKRU NED FOR FARTEN !
Det kan godt være det betyder, at du når lidt mindre både på arbejde og i privatlivet.
Fordelen ved at skrue ned for ambitionerne og farten er, at du vil være tilstede i nuet og stadigvæk skabe masser af værdi på arbejdet.
Du mister overblikket
Glemmer du at skrue ned og sænke farten, mister du overblikket og kommer til at fare forvildet rundt med "stress".
Du bliver ineffektiv, og får travlt med at få tingene gjort - i stedet for at se på om det er "de rigtige ting" du får gjort.
Dvs. du får endnu mere travlt og til sidst kommer du i underskud både i tid og på energi.
Du bliver træls
Til sidst bliver du rigtig "træls" at være sammen med - og hvem gider holde ferie med en der er "sådan" ?
Det allerværste er, at du ikke opdager det før det er for sent !
Det betyder også at den første uge af din ferie er spildt - din krop og dit sind har brug for at "komme ovenpå" igen.
Og nå ja - så kommer der lige en efter-regning i form af dårlig samvittighed - og ferien er ødelagt for alle !
Glem alt om at have travlt op til ferien - det er ikke det værd !
5 tips til at blive klar til sommerferie:
- Skru ned for dine forventninger
- Glem alt om en tom "To do liste" og en tom indbakke. - Få overblik
– Sørg for at du har overblikket over dine opgaver. - Lav en plan
- Beslut hvad du skal nå inden din ferie og hvornår,
planlæg resten af opgaverne til efter ferien - husk at reservere tid i kalenderen til opgaverne. - Sig nej til nye opgaver
- Kommer der en vigtig haste-opgaver - så flyt noget andet til efter din ferie. - Sænk farten
- Reserver tid i din kalender til at nå de vigtigste ting - og har du tid til overs - nyd øjeblikket,
eller ryd op på skrivebordet - det bliver du glad for når du kommer tilbage.
Sidst men ikke mindst:
"HOLD FRI I DIN FERIE" !
God ferie !
Erik
PS: Glem alt om at tjekke mails og tænke på kommende arbejdsopgaver i ferien.
Kommer du i tanke om noget du skal huske, så læg en seddel (eller send en mail) til dig selv, så du får det ud af hovedet !